skjul menu

Integrativ psykoterapi

At anvende integrativ psykoterapi vil sige, at man inddrager flere forskellige retninger inden for psykoterapi- at man ikke slavisk og dogmatisk følger bare én retning. For der er mange måder at nærme sig sit eget dybe selv, sin autentiske personlighed.

Samtalerne sker ud fra disciplinerne gestaltterapi, kropsterapi samt kunstterapi. Disse metoder kan bruges effektivt til alle slags temaer, uanset om der er tale om kortvarig eller langvarig stress, traumer, svigt, lavt selvværd, vrede, dilemmaer, angst etc.

Sammen undersøger vi de ting, der opstår i mødet mellem os. Målet er mere klarhed over, hvor du er fastlåst og ikke fungerer godt, så vi kan begynde at bringe bevægelse, omsorg og vitalitet ind i de forsømte områder af dig selv og dit liv.

Psykoterapi er et kærlighedsmøde med dig selv, som kan opstå via kontakten med et andet professionelt og kærligt menneske.

Jeg har praksis i København og i Lyngby, samt Nordsjælland (Gilleleje), hvor jeg tilbyder psykoterapi, parterapi, familieterapi, coaching og kropsterapi. På min profil kan du læse mere om mine uddannelser og erfaring som psykoterapeut. Jeg beskriver også psykoterapi lidt nærmere under menupunktet psykoterapi. Undermenupunktet “temaer i psykoterapi” er der et større katalog over emner, som jeg beskriver.