skjul menu

svigt

Et svigt er en struktur, et fundament eller en sikkerhed, der ophører, hvilket i sagens natur er kaotisk. Det er SVIGTETS NATUR i en nøddeskal.

Eksempler på synlige svigt er en forælder, som drikker, tager stoffer, eller som fysisk forlader en, lige som at seksuelle overgreb og vold selvfølgelig er svigt – både som barn og voksen. Det kan også være en skilsmisse, eller andre brud i relationer. Ligeledes kan en syg forælder, dødsfald, samt mobning/chikane og psykisk terroriseren som barn eller voksen, opleves som svigt på akut vis eller over tid.

Rigtig mange svigt er så forfinede og subtile i deres form, at man normalt ikke har en umiddelbar bevidsthed om det, og derfor ikke helt kan sætte fingeren på dem. Ligeledes ligger det ikke i tiden at være opmærksom på ens indre tilstand, fordi vi lærer at være mere ydreorienterede, hvilket betyder at et svigt meget sandsynligt kan være mere eller mindre uopdaget.

Eksempler på mere usynlige svigt er bl.a., at man forlades på ens følelser, fordi de ikke rummes og forstås af forældrene; at man får for mange beslutninger at tage, fordi forældrene ikke tager ansvar for sig selv og ikke udstikker en retning og struktur. I psykoterapien taler man om kontaktforstyrrelser, og har en eller begge de voksne en manglende evne til ordentlig kontakt, er det selvfølgelig også et svigt. Ligeledes kan der, hvis ikke de voksne har været bevidste om eller arbejdet med dem selv, forekomme dominans og manipulation af deres omgivelser/børn, som så har lært at fortrænge egne behov og identitet.

Det kan også være en så simpel ting, at man overbeskyttes, og derfor ikke mærker og selv udvikler tillid til ens evner og til, at man er god nok og evner tilstrækkeligt. Eller at der kræves for meget af en, så man får følelsen af at være ”ufuldendt”.

Når man ser børn og unge, der lider af præstationsangst, pres, stress, ADHD, lavt selvværd etc., kan man spørge om vores værdier kræver en for stor modenhed på nogle alt for tidlige tidspunkter i barndommen, som ”smadrer” vores naturlige væren. Mit synspunkt er, at der sker et stor svigt af vores børn og unge her i forhold til mange instanser: forældrenes arbejde, daginsitutionernes og folkeskolens fabrikindstilling og ensidigt fokus på maskuline samfundsværdier.

Et svigt kan forstyrre og lave rod i vores liv længe efter, at svigtet/svigtene er sket, hvis ikke det behandles. Et svigt kan udvikle sig til et egentlig traume med ikke bare psykiske ar, men også fysiske. Et svigt kan være oplevet som et chok, som sætter sig i nervesystemet og i evnen til nærvær, kærlighed og kontakt. Og ofte vil der være følelser til stede af mistillid, vrede, sorg, angst, skam, skyld og lavt selvværd m.m.

Mange lærer at leve med svigtet skjult og i smerte. Nogle gange kan det være meget tydeligt for andre, at en person må være svigtet. Men det kan også holdes skjult for omgivelserne (og sig selv) ved at udvise kontrol, kølighed, overdreven frihedstrang, foragt, vrede eller stor selvstændighed. Derved kan det ikke umiddelbart opfanges af omgivelserne eller en selv, at der måske er tale om et svigt.

Men det vil påvirke en og forstyrre ens balance. Det kan f.eks. vise sig i relationer som en angst for at miste og /eller som træthed, tristhed, angst, lavt selvværd etc.. Det er rigtig hårdt at kompensere for et svigt, og klart er det at det kan give en del senfølger. Når smerten opleves uden at kompensere, heles såret. Derfor du´r positiv psykologi og kognitive metoder ikke, når vi arbejder med svigt.

Som barn har man meget få redskaber til at håndtere den forkerthed, sorg, vrede, angst, samt skyld og skam, som ofte opstår, når man bliver svigtet. Som barn er man stadig afhængig af sine forældre, og er derfor nødt til at bruge den overlevelsesstrategi at retfærdiggøre og holde hånden over dem, mens man selv bliver et menneske, der ikke er god nok. Idet man som barn gør sig selv forkert, det vil sige samtykker og gør sig loyal med omgivelsernes måde at møde og anerkende sig på, kan man ved svigt chikanere de dele af sig selv, som svigtes af omgivelserne. Og der udvikles en personlighed, der er ufleksibel, og som ikke er hel. Som SKAL være noget bestemt, hvis man ikke skal dømmes til at opleve yderligere svigt. Positiv psykologi hilser ikke negativiteten velkommen, med sendes ud i skyggen, hvor den faktisk kan vokse sig meget større, end hvis man vedkender sig at have ”negative” følelser. 

At bearbejde et svigt handler derfor grundlæggende om at være sand om, hvad man er, og at arbejde sig gennem svigtet og følelserne ved at være blevet svigtet: mistillid, vrede, sorg, angst, skam, skyld, lavt selvværd etc. Læs evt. mere her om lavt selvværd, skam og skyld, angst.

Der er grund til at tage sig selv alvorligt, fordi ens liv kan spildes væk med ikke at være glad, at være bange, syg, sorgfuld, presset – prøv at spørge dig selv, hvilken tilstand du ikke trives med nu.

Du er velkommen til at skrive til katbo@coachcare.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en samtale.

Det er også muligt at tilmelde dig workshoppen: DET USYNLIGE SVIGT OG KONSEKVENSERNE (klik på titlen) eller gruppeterapi, hvor du har mulighed for at følges med en gruppe.

Du kan følge med i datoerne for gruppeterapi, workshops m.m. ved at like/følge facebooksiden:  www.facebook.com/Coachcare.Psykoterapeut.Katrine.Boeck/