skjul menu

Mandeterapeut leder gruppe i relation til mandekrisecenter

Vi skal have fat i nosserne på maskuliniteten – hvad den er, hvordan man som mand ikke mister den. Maskulinitet bliver ofte lidt tænkt og en flyvsk egenskab, henvist til skyggen. Maskulinitet er i det moderne samfund nærmere en illusion uden jordforbindelse.

Mandens største udfordring i dag er at lære at få fodfæste i deres følelser (kvindelighed), samt at skrue op for deres maskulinitet, så den ikke overtages af kvinderne. Den måde mænd opgiver at bruge deres kraft og at sætte grænser, er et udtryk for angst for at miste kærlighed. Men i sådan et skruestik mister manden sig selv. Det ses typisk som en kontrol af kærligheden til sig selv og kvinden, hvor man tilbageholder den inderste kerne – for fornuftigt nok ikke at miste den også. Men det er fra den kerne, at kærlighed, deling og samhørighed kan opstå – så kærligheden og sexlivet, samt følelsen af frihed og autenticitet, kan blive en fast del af livet.

Så kom og lær redskaber til beskyttelse, som kan give dig nok tryghed og tillid til at komme ud af posen – på trods af evt. dårlige odds på hjemmefronten. Du kan vende et dårligt parforhold eller gøre et godt meget dybere, hvis du lærer hengivelse til din mandighed. For i den position er det ikke muligt at bekrige dig – det bliver derimod muligt at elske dig, fordi du træder frem, så man kan elske dig (og ikke en dårlig kopi af dig). For på en helt ny måde appelerer du nu til respekt, grænser, accept og frihed, samt kropsnærhed, varme og omsorg, uden at bøje dig i støvet.

Det kan være, at du hører din kvinde omtale dig eller mænd generelt som “vatpikke”, eller måske du oplever stærk kritik og lukkethed fra hende. Det er ikke sjovt, da ingen har lyst til at være sådan. Men kun erkendelsen om, at der måske er noget om snakken (selv om sådan en erkendelse kan smerte og give endnu lavere selvværd for en periode) er vejen til at igangsætte udvikling ind i en dybere kærlighed, omsorg, frihed og opmærksomhed imellem jer.

For er der rod i din /jeres indre mand/kvinde balance, er det op ad bakke og stort set umuligt at finde det kvinde/mand match, hvor I fra det køn I er, næres fra det modsatte køn. En mand har brug for at kunne skrue positivt op for sin mandighed for at kunne tiltrække og være i balance med kvindeligheden. Tager du den kvindelige plads, som kvinden ofte fortrænger/smider ud hos sig selv, vil kvinden i dit liv blive fastholdt i at være mandig og kontrollerende (den negative udgave af mandighed).

Hvis så både kvindeligheden og mandigheden udleves i sin negative form i jeres parforhold og hos jer begge (der også findes i en positiv udgave), så er der nu fuldstændig rod og kaos i den, og scenen er støbt til hårdhed, ukærlige gerninger, passivitet, vattede holdninger, tilbageholdenhed, invasion, bitcheri, skænderier, krig, nul sex, ulykkelighed, ensomhed, leven i hver sin verden, mangel på nærvær og måske utroskab, drømmerier, samt kedsomhed, uvished eller brud.

Så hvordan lærer manden at afbalancere sin kvindelighed/mandighed og udleve karakterene i den positive forstand? Her kommer den vigtige hengivelse til at være mand i den positive forstand, og det kan læres i tryghed og beskyttelse, hvor følelsen af forladthed ikke aktiveres.

Når udvikling og hengivelse sker i tryghed og beskyttelse, aktiveres overlevelsesparaderne (forsvarene) ikke, og nikkedukke rollen og tilbagetrukketheden erstattes af kraft, liv og aktiv medvirken, samt nærvær i forhold til dig selv og den kvinde, du lever med.

Ring 23206983 eller mail katbo@coachcare.dk, og hør hvornår den næste gruppe er.

Tilbage: vilkårene for mandegruppen