Mange spørger, hvad stress egentlig er – og med rette. For det bruges i flæng som en forklaringsårsag, der dækker over mange tilstande. Dette betyder desværre, at vi får behandlet stressen for overfladisk, når vi sender personen på en tidsbestemt pause, med det ”håb” eller i nogle tilfælde krav om,  at en sygemeldings pause giver personen ro og kræfter til at hoppe op på hesten igen.

Men ro er ikke nok til – på lang sigt – at dæmme op for diverse symptomer og tilstande. Symbolsk sagt kan man sige, at hesten løber den forkerte vej, og det sidste man skal gøre er at hoppe op på den igen og fortsætte ud af samme vej. Har stressen medført lidt dybere spor i psyken, kan det tage noget tid at samle op og komme til kræfter 100 % igen. F.eks. kan man i forbindelse med stress udvikle angst, depression, lavt selvværd etc. Da stress endvidere kan have en påvirkning på det hormonelle system og nervesystemet, kan stress medføre store ubalancer i form af diffuse og komplekse fysiske tilstande, hvor symptomerne til tider kan identificeres som kronisk træthedssyndrom (ME, PT, CFS), fibromyalgi, samt andre sygdomme/tilstande, som er svære at diagnosticere. Da de samtidig er svært invaliderende, kan det være frustrerende, at der ikke er en entydig vej at gå, lige som at det kan være svært at finde forståelse og tid nok til at trænge til bunds i stressen og dens meget individuelle specifikke årsager.

Når noget (stressen eller dens følgesvende) menes at kunne være psykisk betingede, så er der ingen klare og hurtige svar, der får en person tilbage på hesten i normalt gear og i langtidsholdbar sund tilstand. Stressen kan være en melding om årelangt misbrug eller ignoreren af sig selv og bestemte følelser, relationer, opvækst, traumatiske oplevelser, overbelastninger, og måske endda et decideret traume.

En sygemelding med stress kan til tider dække over et ønske om en pause fra mistrivsel, mobning eller andet på arbejdspladsen. Der er mange livssituationer, som kalder på et Time Out, og eneste begreb for det i et moderne samfund, er at melde ud, at man har stress.

Opdagelsen af, hvad der ligger under det enkelte individs stress, kræver en professionel psykoterapeut, der sammen med arbejdspladsen, medarbejderen eller privatmennesket, undersøger hvad der er i spil af livsmønstre, så der kan arbejdes bag om stressen – bag om symptomerne.

Der er god grund, god fornuft og god økonomi på sigt i at gå bag om stressen ved at tage den med i terapi, hvor der kan arbejdes med både symptomet stress, samt de bagvedliggende kroniske årsager. Nederst på siden er der links til beskrivelser af de fysiske og psykiske begreber, der kan ligge bag stress, eller opstå på baggrund af stress.

Hvordan føles stress?

Stress kommer fra det latinske ord “strictus”, der betyder stramt. Det, der føles som noget der strammer til, er en stærk fysisk eller psykisk belastning, som individet ikke kan tilpasse sig. Der er altså tale om en overbelastning. Det er meget individuelt, hvad vi som mennesker belastes af, da det er ens historie, der bestemmer, hvornår og hvad man belastes af.

Oversat fra engelsk, betyder stress et tryk eller pres.

Stress kan vise sig ved for mange udfordringer, men faktisk også ved for få udfordringer, hvis dette fremkalder en overbelastning i psyken.

Ud over, at man kan identificere stress på følelsen af, at det strammer til psykisk og fysisk og at man mærker et pres eller tryk, så kan stress desuden sammenlignes lidt med en besættelse af kroppen og din mentale tilstand. Når noget er besat, er friheden under hårdt pres. En fastlåsning er at være låst på hænder og fødder. Man lader sig styre af bestemte hensyn, og kontrollen i ens liv tager til. Man drænes ikke bare én enkelt dag, men kronisk. Jo længere tid dræningen står på, jo mere stress udsættes kroppen og psyken for, og des mere kronisk af- og udbrændthed efterlader fastlåstheden. Og det tager pludselig mere end 1 dag, mere end 1 uge, og måske mere end 1 måned eller 1 år at genvinde sig selv og sin krop på et nogenlunde fungerende niveau.

For det er grundlæggende sig selv man mister under stress. Orienteringen forsvinder, og man bliver desorienteret – og måske også deprimeret eller det modsatte, nemlig aggressiv og kortluntet.

Muligheder ved stress

En mulighed er noget du kunne gøre, men også noget, som du kunne lade være med at gøre. og det er netop hvad meget stress handler om: at man flygter fra de første stresssymptomer, der tikker ind til dit “kloge” jeg om at gøre noget klogt – og man så intet gør anderledes ..

Det man kan starte med at gøre er at få klarhed mht, hvad der forårsager belastningen, og så stoppe med at udsætte sig for belastningen. Udsætter man denne “konfrontation”, så er det at egentlige stresstilstande opstår – og endda i en alvorlig grad, hvor man kan blive syg, f.eks. med blodpropper, hjertekarsygdomme, kronisk ondt i maven, depression og udbrændthed i en grad, hvor man brænder sit system af, og ikke kan genvinde sin sundhed igen.

Stramninger hindrer flow og livsgnisten i at flyde. Det siger sig selv, at stramninger i kroppen hindrer blod og ilt i at strømme rundt og ud i alle kroge.

Derfor: STOP inden signalerne strammer så meget til, at du rent kropsligt stoppes. STOP med det du gør, og gør noget andet end du plejer. For det virker ikke det du gør nu.

Og så kan du overveje, om du ønsker redskaber til at ændre din tilstand og generobre din evne til at være sund, ved at tale med en psykoterapeut.

Arbejdspladser kan tage ansvar ved at arbejde systematisk med anerkendende kultur og konflikthåndtering. Medarbejdere kan lære at tage sig selv alvorligt og kommunikere og sige fra, så tingene ikke vokser sig uoverskuelige med sygefravær etc. til følge. Alt dette kan læres med en psykoterapeut ved jeres side. Forebyggende aktiviteter, samt kriseberedskab i forb. med kronisk og akut stress, kan være nødvendigt i en virksomhed, hvis man vil holde på medarbejderne.

Det er essentielt at finde tilbage til det sande for mennesker – de behov, der presser sig på – de mønstre, der skaber stress. Og det første øjeblik, hvor du taler ud fra din essens og sandhed, er når du siger STOP og er ærlig om, at du er presset. Det første øjeblik, hvor virksomhederne tager trivsel og stress alvorligt og handler, er når virksomheden støtter op om sådan en udmelding, og ikke fyrer folk, der beder om støtte på ærlig vis.

Bag om stress

Her linkes til de sider, hvor de fysiske og psykiske begreber, der kan ligge bag stress, eller opstå på baggrund af stress, beskrives:

posttraumatisk stress  (ptsd); angst; dårlig selvfølelse/selvværd; svigt; skam- og skyldfølelser; sygdom/uforklarlige symptomer; at være særligt sensitiv; kronisk træthedssyndrom

Skriv til katbo@coachcare.dk med spørgsmål eller hvis du ønsker at booke en samtale.

Du kan også tilmelde dig gruppeterapi, eller det 1-årige mentorprogram, hvor du har mulighed for at følges med en gruppe.