Så kom der endnu en form for diagnose til rækken af diagnoser, som der er oppe i tiden. Og ja, en diagnose giver ro og forståelse til dem, der får den. Så den har en funktion. Vigtigt er det dog ikke at mekanisere forholdet til sig selv og andre, og at undlade at finde bevidsthed bag følsomheden, så den kan blive konstruktiv og vis. Det kan du læse mere om nederst på denne side. Først skal vi have lidt fakta om det moderne begreb særligt sensitiv, som lige nu er på manges læber:

Flere eksperter mener, at antallet af særligt sensitive (HSP) ligger i omegnen af 20 % af en befolkning.

At være sensitiv betyder at være følsom eller fintfølende. At være særligt sensitiv eller hyper sensitiv, kan bl.a. vise sig ved at man hurtigere end andre/normalt bliver:

• overstimuleret
• bombarderet/udsat for egne impulser og ideer
• gjort opmærksom på kropslige symptomer – også din kropstemperatur
• abstraheret af sult
• tænksom
• overbelastet
• udmattet
• isoleret
• påvirket af andres følelser
• overrasket negativt
• usikker på, om man er god nok (lavt selvværd, lille selvtillid)
• presset/stresset
• hvirvlet ind i stemninger og andres vanskeligheder
• træt af socialt samvær
• bekymret
• bange
• plaget af dårlig samvittighed
• nødt til at få en god lang nattesøvn
• nødt til at forberede sig
• nødt til at tage forholdsregler
• opmærksom på dyr og natur
• nødt til at have tid for sig selv
• bange for at begå fejltagelser
• interesseret i kreative sysler
• træt eller føler ubehag ved at være på store steder med mange mennesker
• påvirket af vold i fjernsynet
• irriteret over lyde, lugte og lys
• skamfuld/flov over sig selv
• ufleksibel, når der er brug for spontanitet

Det siger sig selv, at med alle de forhold, og muligheder for at blive overstimuleret, at hverdagsstrukturen kan være meget kaotisk følelsesmæssigt.

I tegningen oven over fornemmer du nok en tydelig midterlinje, altså hvor gennemsnittet, normalen, balancen ligger. Anderledes er det i nederste kurve, som viser de udsving en særligt sensitiv person kan være udsat for på ganske kort tid (dag, uge, måned).

Alt efter, hvor kraftig sensitiviteten er, og om der også er tale om ubearbejdede følelser og et evt. ubearbejdet traume, vil man opleve svingninger. Jo mindre kraftig følsomheden er, jo færre udsving og balance vil der være. Bunder din særlige sensitivitet derimod i et traume, så vil du sandsynligvis opleve store udsving a la figuren, der er vist med blå farve. At arbejde i psykoterapi og/eller kropsterapi med sådanne dybere årsager ( hvis de forekommer), vil selvfølgelig gavne din måde at håndtere at være særligt sensitiv.

Der kan være god grund til at tage følsomheden til sig, og bruge den positivt. Med en psykoterapeut kan du oparbejde en accept og en værdighed i at være særligt sensitiv. Derudover kan du lære at bruge den som kilde i stil med din intuition. Dine følelser siger nemlig rigtig meget om, hvem du er og hvad du har brug for – og ikke mindst hvornår det er tid til mere/mindre beskyttelse og forsvar. Man må gerne beskytte sig selv, og som særligt sensitiv er det vigtigt ikke at sænke paraderne for hurtigt og for ofte, hvis konsekvensen er, at man bliver overbelastet. Så at lære at sætte grænser, at udtrykke dine behov og at føle selvværd som den du er, er vigtige skridt i at leve med følsomheden som en ressource, og ikke en svaghed.

Men det er et faktum, at vi påvirker hinandens følelser, hvilket påpeger en eller anden grad af sensitivitet hos alle – udtrykt, oplevet, skjult, fornægtet eller hvordan den nu kommer til udtryk hos den enkelte.

Det er ikke så få mennesker, der har svært ved at deale med med deres følelser eller følsomhed. Særligt sensitive kan da også opleve at have ekstra mange udfordringer.

En af de faktorer, der ofte opleves særligt vanskelig, er den mangel på tolerance, som der udvises i samfundet over for de personlighedstræk og den adfærd man udviser som særligt sensitiv.

For en, der er særligt sensitiv, kan der være stor forskel på adfærden, afhængig af om man får beskyttet sin indre balance, eller man er gået ud over sine grænser, eller på anden vis er udsat for belastning. I balance er særligt sensitive empatiske og nærværende borgere, der kan skaffe sig stor respekt for deres øgede bevidsthed. Ude af balance, når stimuleringerne er for mange, kan adfærden være vanskelighed og trættende for omgivelserne, hvilket igen sætter nye belastninger i gang for den særligt sensitive. Derfor er det esssentielt dagligt at blive bevidst om sit balancepunkt og at arbejde for at forblive i det.

Psykoterapi er meget egnet til særligt sensitive. Psykoterapien skal bl.a. munde ud i at få etableret nogle hverdagsrutiner, som kan bibeholde balancepunktet. Udtryk af alt det, der fornemmes og mærkes ved at italesætte for sig selv, ved at tegne, skrive etc. Disse rutiner kan etableres i det psykoterapeutiske rum, sådan at de bliver indarbejdet og anvendt som selvstøtte, når der ikke er ydre støtte til stede.

Det, som psykoterapien også kan igangsætte, er en større bevidsthed om egne følelser, sådan at man lærer at skelne mellem egne og andres, og dermed bedre kan se andre mennesker, som også de er.

Et sensitivt menneske, der er i balance med sine følelser, er et autentisk menneske, som vækker stor accept og anerkendelse.

Her linkes til nogle af de følelser og tilstande, som der er blevet nævnt i artiklen:

grænser; angst; lavt selvværd; introvert; chok-traume; depressiv; skam og skyld; stress