Det smertefulde i vores liv udgør paradoksalt en af de største muligheder, vi har for at møde vores inderste, autenticiteten. På den måde kan man faktisk opleve mening og/eller en slags lykke ved at have fået en følelsesmæssig kontakt til noget smertefuldt i sit liv.

Det viser den dualitet vi rummer: at vi kan være lykkelige selv om vi føler smerte, og at vi f.eks. kan have svære følelser, når vi ellers har det godt.

Da vi ikke kan undgå følelsesmæssig smerte, handler det om at få et meningsfuldt forhold til sin smerte, og at ”tåle”, udholde og på en eller anden facon acceptere den på de dage, hvor den er knap så meningsfuld. Dette kalder jeg de dårlige dage. Så et eksempel på at tåle de dårlige dage kunne være at arbejde sig ind i denne eksistentielle filosofi:

På gode dage har jeg det godt

OG

På dårlige dage har jeg det …. godt

Selvfølgeligt er det sådan, at ”godt” i dette eksempel ikke har samme betydning i begge tilfælde, men at trivsel er gradbøjet efter livets indhold. Det illustrerer ganske godt, at livet jo netop opleves i grader, men at mindre godt ikke behøver at betyde skidt. Dette er udtryk for en vej, hvor der f.eks. i psykoterapi er arbejdet med en tålelighed og rummelighed i forhold til ens følelser. Tålelighed og rummelighed er IKKE at æde smerten og gå på kompromis med livet. Tålelighed er at mærke de følelser, som er svære og som vi let kan komme til at flygte fra, for derigennem at opnå en større lethedsgrad i følelserne. Med større rummelighed for både svære og lette følelser, kommer der en eller anden form for balancering i gode og dårlige følelser, gode og dårlige dage, gode og dårlige begivenheder.

Hvor forløsende og livgivende det end kan være at tåle sin smerte ved at være nærværende og anerkendende over for den (og dermed sig selv), så kan vi ikke deale med smerten på samme tålelige måde, hvis vores eksistens ikke bekræftes i en bekræftende og medfølende kontakt. Følelserne er nøglen til os, definitionen af, hvem vi er, hvad vi tåler, og hvad vi har brug for.Vores identitet.

At bekræfte et menneske er derfor først og fremmest at bekræfte pågældendes følelsesmæssige oplevelser. Fraværet af en sådan kontakt kan få vores smerte til at føles uudholdelig, og smerten bliver da nemt til fortvivlelse (udad) eller depression (retræte, opgivelse).

Kontakt kan derfor i sig selv vække smerte. Men kontakt kan også hele smerte.

Da smerten blev etableret, skete det i kontakt eller i fraværet af kontakt. Kontakt skaber følelser, vores relationer indeholder disse følelser. Vi påvirker hinanden, men vi har ikke skyld heri. Vi har derimod et ansvar for vores smerte, selv om andre pådrog os smerte. Ansvaret består i ikke at flygte fra smerten, men at tage den hjem og hele den via omsorg, kærlighed og forståelse. Det kan i første omgang ske via en psykoterapeut, som heler ude fra. Det maner vejen for en parathed til at hele inde fra med egenkærlighed, egenomsorg og forståelse for sig selv.

Skriv til katbo@coachcare.dk med spørgsmål eller hvis du ønsker at booke en samtale.  Du kan også tilmelde dig gruppeterapi, eller det 1-årige mentorprogram, hvor du har mulighed for at følges med en gruppe.

Fantastisk litteratur om emnet er Den nødvendige smerte af Marianne Davidsen-Nielsen og Nina Leick.