Der findes en term inden for psykoterapien, der definerer vores måde at reagere følelsesmæssigt på i forhold til vores omgivelser. Vi taler om at blive RØRT, RAMT ELLER RYSTET. Rørt ved vi er en dejlig følelse, hvor vi indlever os i det omkring os. Når vi derimod bliver ramt, er der tale om en sårethed, at vi rammes ind i svære følelser og vores historie – men på en måde, som vi tackler og kan bearbejde forholdsvis hurtigt. Men bliver vi rystede, så chokeres vi og ryger ind i en svært udholdelig følelsesmæssig tilstand, som belaster os på mere ekstrem vis.

Derfor har jeg valgt at sammenligne rystethed med en krise, selv om der er forskelle i de 2 begreber. En krise er en psykisk reaktion på noget, man bliver udsat for, som man har svært ved at forlige sig med eller ”integrere”. Det kunne godt være en rystelse, men en rystelse behøver ikke medføre en krise, hvis man får ”rystet” den af sig, sat tingene på plads igen, f.eks. i terapi, supervision etc.

Kriser kan opdeles i flere forskellige kategorier: 1) en almindelig krise hedder en tilpasnings reaktion, 2) en akut belastnings reaktion er betegnelsen for det chok, som langt de fleste der kommer ud for en katastrofe, reagerer med, 3) posttraumatisk belastnings reaktion, PTSD, er en længerevarende eller sen reaktion på nogle massivt belastende begivenheder som katastrofe, tortur eller trusler på livet.

En krise kan udløses af forskellige ting som f.eks. dødsfald, skilsmisse, fyring, sygdom, mistrivsel på arbejde etc. Nogen gange er det en reaktion på nogle udforudsete, pludselige og traumatiske ydre begivenheder i ens liv. Andre gange opstår en krise over lang tid, hvor den arbejder sig op fra f.eks. en stille utilfredshed eller mistrivsel til sygdom, isolation, depression, stress, ekstrem følelsesladethed, aggression og selvmordstanker.

Den grundlæggende balance vi har følelsesmæssigt og kropsligt, forandres, og vi mister både klarhed og fodfæste.

Derfor tackles en krise via at få en struktur op at stå i hverdagen, og at skabe klarhed i, hvad ubalancen skyldes.

Måske der skal arbejdes med at lytte mere til sig selv, og tage sig selv alvorligt og tilfredsstille behov, der fortrænges. Det kan også være, at der er sider af en selv, som fortrænges og som kalder på at blive hentet ind i “varmen” og blive integreret.

Eller måske et egentlig traume skal bearbejdes, hvis der er tale om pludselige eller kroniske rystelser.

Reaktioner på begivenheder kan overleve og forstyrre længe efter, at de er sket. Alle mennesker kommer ud for en eller flere kriser i løbet af livet, hvilket gør kriser til en almindelig og naturlig reaktion på alvorlige tab eller problematiske vilkår. Nogle får flere samtidige kriser, hvor hele fundamentet ryger. Hvis f.eks. man både oplever en skilsmisse og at blive fyret. Nogle grupper er særligt sårbare i den situation – særligt hvis ikke man søger hjælp. Er du en mand i krise, ser man en særlig udsathed, fordi mænd kan have svært ved at tale sammen på et dybere følelsesmæssigt plan. Derfor har jeg en mandegruppe, hvor du som mand kan opleve et netværk, hvor I kan dele jeres livskrise i et uformelt forum. Når man står i samme situation, eller oplever nogle af de samme følelser, kan man opleve samhørighed og veje til et godt grin, så man kan overkomme sin situation. Måske du har været på et mande krisecenter, eller overvejer det. Måske der ikke er plads, da mandecentrene er truet på deres overlevelse, fordi de ikke prioriteres i samme grad som kvindecentrene. Du skal være velkommen til at læse mere om mandegruppen her.

En krise kan være tydelig for andre. Men den kan også skjules og gemmes af vejen. Via individuel psykoterapi eller gruppeterapi (se menuen til venstre) kan du hjælpes til at tage din krise alvorligt, og at få dine reaktioner og det, der ligger bag reaktionerne, bearbejdet.

Du er velkommen til at skrive til katbo@coachcare.dk, hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en samtale. Du kan også ringe på tlf. 2320 6983 alle ugens dage i tidsrummet 8-21. Læg gerne en besked, så svarer jeg inden for ganske kort tid.