SELVKRITIK KAN VÆRE BÅDE GODT OG SKIDT

”At have en indre selvkritiker vil sige, at man kritiserer sig selv. Og kritik er en påpegning af fejl. Og så kunne man fristes til at sige: Og hvad så, vi fejler jo som mennesker! Vi kan bare rette op på fejlene, og så behøver vi ikke have det dårligt med selvkritik. Selvkritik er dermed ikke kun skidt, for vi er jo også nødt til at kunne rette op på vores fejl for at kunne være en del af et fællesskab. Så selvkritik i den konstruktive udgave handler slet også om selverkendelse,” siger Katrine Boeck.

Hun peger på, at selvkritik derimod er skadeligt for os, når vi ikke kan forlige os med vores fejl. Når selverkendelser i stedet bliver til en indre kritisk stemme, og vi er påvirkede ud over det sædvanlige følelsesmæssigt. Når antydningen af at vi fejler, får os til at føle os forkerte. Når vi ikke kan komme videre efter at begå fejl , og vi begynder at hæmme vores livsudfoldelse. Så er det vigtigt at vi begynder at arbejde med dels den måde, vi taler til os selv på, samt de præcise følelser der bliver for svære at mærke,” siger Katrine Boeck.

SÅDAN KOMMER DU VIDERE

Selvkritik kan blive meget trykkende og problematisk, når den udøves på baggrund af følelser som f.eks. frustration, vrede, angst, sorg og skamfuldhed. Hvis selvkritikken går hen og bliver et problem, skyldes det ifølge Katrine Boeck, at den indre kritiske stemme er vores forsvar mod virkeligheden. Og det forklarer hun på følgende måde:

”Selvom vi får det ubehageligt af at kritisere os selv, så bruger vi kritik for at undgå at være med det, der er, og for at undgå at mærke endnu sværere følelser. Vi når dårligt nok at mærke angsten for ikke at være god nok, før vi ’hopper op i hovedet’ og væk fra kroppen. Og når hovedet siger en masse negativt om os selv og støjer, kan kroppen ikke mærke vores egentlige dybereliggende følelser og længsler. Så vi er nødt til at bryde dette mønster og turde mærke angsten for ikke at være god og tilstrækkelig nok. Det kræver, at vi tør være mere stille med os selv, både kropsligt og følelsesmæssigt” siger Katrine Boeck.

”Når man for eksempel siger til sig selv, at man ikke er slank nok, så er ordet ”ikke” en fornægtelse af det, der er. Hvis man skal dæmpe sin selvkritiske stemme, handler det om accept – at erkende, at man vejer for meget og turde mærke sine følelser og krop. Og så kan man i stedet sige til sig selv: ”Jeg kunne tænke mig en slank krop”. Her hører din krop og dit hoved, at du samarbejder noget mere med dig selv, fordi du både anerkender det, du er lige nu og her, og din længsel efter at have en slank krop.”

Katrine Boeck mener, at det er vigtigt at gå et spadestik dybere og se på, hvorfor det er vigtigt for en at have en slank krop. Måske handler det i virkeligheden om en dyb længsel efter at føle sig anerkendt.

”Man kan så gå bag om det umiddelbare ønske om en slank krop, og sige til sig selv: ”Hvor kunne jeg godt tænke mig at føle mig anerkendt – for jeg har åbenbart svært ved at anerkende mig selv, som jeg er. Men lige nu synes jeg, at jeg er god nok”. Læg mærke til ærligheden, og at man gør en indsats i nuet, hvor man ”blot” skal mobilisere 1-2 minutters følelse eller genkaldelse af, hvordan det føles at være god nok,” siger psykoterapeuten.

KRÆVER STORT MOD

Hvis man har svært ved at acceptere tingene, som de er, og mærke sin krop og sine følelser, er der ifølge Katrine Boeck god grund til at stoppe op og begynde at undersøge sine længsler og lære de svære følelser at kende, som er forbundet med længslerne. Det er et arbejde hen imod at blive mere autentisk og ærlig over for sig selv, som kræver et stort mod, mener psykoterapeuten.

”Det kan være svært at rumme følelsen af ikke at være god nok, uden straks at handle på den, men bare tillade sig at mærke den. For hvordan rummer man for eksempel at være bange for ikke at være god nok, som jo er den følelse, der bliver kraftigt aktiveret, når vi stopper med at kæmpe døgnets 24 timer for at være gode nok? Er det for svært på egen hånd, så er det altid en god idé at søge hjælp hos en terapeut, der kan hjælpe med, at vi bliver i vores følelser i stedet for i vores forsvar, som selvkritikken jo er,” siger Katrine Boeck og understreger, at den helt store gevinst ved at begynde at mærke sine følelser er, at vi lærer at give os selv råderum til at være ”ikke gode nok” og ”forkerte”. Det gør vi ved at udvide vores livsudfoldelse, og at træne at være i de forbudte og svære følelser.

”Fortsætter du derimod med selvkritik og at kæmpe for en endegyldig dom, der siger, at du er god nok i dag og resten af dit liv, så er du på hårdt arbejde, fordi det er en illusion at føle sig god nok hele livet. Vi vil altid have dage, hvor vi ikke føler os tilstrækkelige. Dog får man aldrig dæmpet sin selvkritik, medmindre at man tillader sig at være den, man er, på godt og ondt. At konfrontere sig selv ved at stoppe op, stoppe kampen og gå baglæns, har mange flere fordele. Vi bliver blandt andet mere tydelige for os selv og for andre. Man kan ligefrem gå hen og få anerkendelse for sin nye karismatiske personlighed, fordi vi jo alle ser op til de mennesker, der står ved sig selv,” siger Katrine Boeck.

LÆS STARTEN AF ARTIKLEN HOS Q.DK     https://issuu.com/magasinetq1/docs/q06_teaser

LÆS TI GODE RÅD til at deale med forkerthed og lavt selvværd     http://www.q.dk/livsstil/selvudvikling/saadan-daemper-du-din-indre-kritiker