skjul menu

terapi forløb i oplevelesesorienteret terapi

Oplevelsesorienteret psykoterapi tager udgangspunkt i dine oplevelser, og i at tage dem alvorligt. Ej at ignorere eller forkertgøre dem. Alt, hvad du mærker, er troværdigt og gyldigt for dig og verden.

Er du interesseret i at starte et forløb, hvor du får kigget på ét eller flere områder af dit liv, indleder vi med en samtale, hvor vi sammen afstemmer forventninger til samarbejdet. Bl.a. taler vi om dine ønsker til udvikling for at finde frem til præcis det, der er vigtigt for dig, og som ligeledes er realiserbart.

Har du ikke klarhed m.h.t., hvad du gerne vil helt præcist, vil vi indkredse, hvad der er i forgrunden for dig lige nu, og tage en snak om, hvad der skal arbejdes med. Efter første gang, kan du så tage stilling til, om du vil arbejde videre med mig.

Efter at have indledt et samarbejde, går du ind i et kortere eller længerevarende terapiforløb, hvor jeg stiller mig til rådighed med mit nærvær og min forståelse. Alt er velkomment, bare det er vigtigt for dig. Intet er forkert. Jo mere ærlig du er, jo mere kan du udvikle dig.

Du behøver ikke forberede dig, og skal ikke præstere noget. Vi kan snakke, tegne, være sammen og i det hele taget være kreative inden for den ramme som oplevelsesorienteret terapi sætter. Læs evt. mere om de former for terapi jeg inddrager.

 

I gang med et oplevelsesorienteret terapiforløb?

Vil du i gang med et terapiforløb, der tager udgangspunkt i at rigtiggøre dine oplevelser? Har du evt. nogle spørgsmål? Så ring til mig på tlf.: 23 20 69 83 eller mail mig på katbo@coachcare.dk. Det kan også være du er i tvivl om, hvorvidt en problemstilling egner sig til et terapiforløb hos mig. Det kan vi hurtigt afdække over mail eller telefon.