Hver eneste gang vi føler noget, er der et behov du kan identificere, hvilket kan gøre dig ret så bevidst om, hvad du har brug for, og så måske søge det dækket af andre veje, andre steder. Og du kan især undgå, at du ikke får taget vare på et behov, fordi det er ubevidst. For man kan også blive vred på sig selv.

Vi har et hav af nuancerede følelser, og jeg nævner blot et lille udpluk her på siden, hvor jeg har valgt de følelser, som jeg møder i stor stil hos mennesker generelt. Der er følelser, som mange kender til, og så er der følelser som man enten ikke selv har følt, eller ikke helt ved at man føler.

Følelser er universelle, dvs. noget vi deler med andre mennesker over hele kloden. Følelser er derfor noget andre mennesker kan leve sig ind i, såfremt de selv har haft lignende følelser.

EKSEMPLER PÅ FØLELSER

Et eksempel på en følelse, som jeg møder rigtig meget i min praksis som psykoterapeut, men også som parterapeut og coach; er lavt selvværd. Mange kender følelsen, da den er utrolig udbredt i alle kredse, hos veluddannede, ufaglærte, unge som ældre, mænd som kvinder. Den kan hænge sammen med en følelse af usikkerhed, ligesom at der kan tilstøde uro og angst.

Angst er noget alle kender til, og er altså en meget almindelig følelse. Angst kan gå hen og blive meget kraftig, og tage kontrollen over ens liv, enten fordi den optræder som akut kraftig angst, eller fordi den er en fast kronisk hverdagsting som f.eks. ved generaliseret angst.

Angst dækker ofte over andre følelser, som kan være så svære at mærke, at angsten optræder som et "helle", selv om angst også er en svær følelse og kan have sine forskydninger over på lettere følelser. Et eksempel på en meget dyb og svær følelse, som kan udvikle meget angst, er skam. Komplementære emner til skam er at føle sig flov. Også skyldfølelse hører i gruppe med skammen, men er alligevel væsensforskellig.

Andre alvorlige følelser i stil med skammen, er ensomhed, samt følelsen af forladthed. Også tomhed kan være invaliderende at føle, ligesom modpolen at være forvirret.

GRUNDFØLELSERNE OG FØLELSESMÆSSIG SMERTE

Det meste følelsesmæssig smerte, som varer ved, dækker over tilstande som vi udvikler, fordi vi ikke tør mærke det grundlæggende eksistentielle aspekt ved at være menneske. Vores grundfølelser er af sådan en karaktér, hvor de følelser, der er beskrevet i før dette afsnit, kan variere mere i forhold til ens opvækst, samt ens livsvilkår som en del af den kultur og den tid, man lever i.

Der er gennem tiden defineret 4 grundfølelser inden for psykologien/psykoterapien, som vil ligge til grund for mange andre tilstande. Disse 4 grundfølelser er vrede, sorg, glæde, seksualitet/excitement, og nogen mener at også angsten er af sådan en karaktér, at den henhører til grundfølelserne.

Man skulle tror, at glæde og excitement er ligetil at føle og rumme. Men selv om vi alle søger disse positive følelser, så er det ikke givet, at vi også kan mærke dem, og endsige rumme deres kraft og næring. Mange kan ikke, særlig efter perioder med følelsesmæssig smerte, klare at blive i sin glæde, men skynder sig videre mod en position, hvor man ikke mærker noget som helst. Derfor giver jeg god tid til at dvæle ved og at fejre glæden og excitementet i livet, så mine klienter kan fuld udbytte, når følelsen opstår. For det er disse følelser, vi henter energi og mening fra, når livet føles svært og de mere svære følelser hersker.

Sorg er en spændende følelse. Nedenunder alle svære følelser (også vrede, frustration og utilfredshed) ligger der altid et tab, og en tilhørende sorg over tabet. Livet er fuld af uerkendte små og store tab, som mange ikke tør erkende. Kan man nå ind til sorgen og give den plads til at være tilstede, og dermed sørge over små såvel som store tab, så smuldrer sorgen lidt, sammen med de følelser/lag, der er kommet oven på sorgen. Derfor er sorg både forløsende og helende.

Eksempler på lag oven på sorg er at føle sig ulykkelig, trist, depressiv, stresset, vred, frustreret, utilfreds etc. .... Ubearbejdet sorg kan ligge til grund for mange psykosomatiske tilstande.