Autenticitet virker karismatisk på andre, og man vinder goodwill og respekt for at være den, som man grundlæggende er.

Ved at leve på en ny måde, hvor du tager udgangspunkt i den du er, og ikke den du tror andre ønsker du skal være, vinder du dig selv (tilbage). Dermed giver du også andre muligheden for at være dem selv. Altså en helt igennem WIN WIN situation.

Den paradoksale ændringsteori tilskriver, at man kun kan flytte sig ved først at manifestere og være det, man er. Så al udvikling starter med at blive mere autentisk.

Så hvad betyder autentisk?

Begrebet autentisk betyder at have gyldighed, og at være ærlig og troværdig. For mange er det en kamp at give sig selv gyldighed og at være helt ærlige, fordi det vækker angst.  Når vi ikke er kan give os selv gyldighed, medfører det lavt selvværd og et skævt ligeværd i relationer. Og når vi ikke kan være helt ærlige, kan det mærkes i kontakten, og det er med til at skabe mistillid mennesker imellem.

Hvorfor er det interessant overhovedet at beskæftige sig med emnet?

Forudsætningen på det individuelle plan er, at vi ønsker udvikling. Og det gør langt de fleste moderne mennesker, fordi vi så tydeligt mærker, at samfundet og relationerne i samfundet ikke giver os en følelse af at blive mættet eller fyldt op med noget, som nærer os. Dermed kan det være svært at holde sig i live – i bogstaveligste forstand. Læs mere i kompendiet DET AUTENTISKE MENNESKE (pdf).

Her fortsætter jeg med perspektiverne i at arbejde med sin autenticitet – ikke som et hurtigt redskab, men lidt dybere integrativt, så du vinder fordelene i at være ægte og troværdig. Fordele du mærker i dit forhold til dig selv, og som vækker respekt ude i verden.

I supervision, ledelsesrådgivning, psykoterapi, coaching eller gruppeterapi arbejder jeg med mekanismerne i metoden “det autentiske menneske”. Det indbefatter at se på sine forsvar og skygger. For når forsvar bliver for kreative, vil de vække smerte inde i sig selv og/eller hos andre. Vil du arbejde på at blive mere autentisk og karismatisk, så er det paratheden og viljen vi fyrer op under, så du kan følge nye veje til nye måder at beskytte og tage vare på din integritet, din identitet, din personlighed med alle følelser, tanker og kropssignaler.

Du vil få anvisninger til, hvordan det kan gøres i kombination med støtte til at være i det du er – bag facade, lag, adfærd og levemåder. Du vil få støtte til at være det, som du tror kun andre kan. Enten i form af noget positivt du ikke kan opnå, eller som noget negativt, som du måske håner hos andre. Der er meget, som vi undgår, og har undgået dagligt i mange år.

Læg mærke til, om du har haft én ting, som måske har talt til dig i mange år. En stemme, som du måske har ignoreret. En følelse af, at du kunne vælge noget andet. Eller en længsel, ufrihed eller tomhed, som du har forsøgt at skubbe væk … Prøv så lige at skrive den ned på et stykke papir nu. Tag det alvorligt lige nu, eller mail til mig og fortæl om det, der melder sig på banen, og dine tanker. Du er velkommen til at spørge løs med al din tvivl, undren, foragt eller frustration .. 

Du kan også prøve at tænke på nogle svære episoder for nyligt eller tidligere i dit liv. Hvad var det for nogen følelser, der var svære? Har du forsøgt at undgå at skulle føle sådan igen?

Nogle mennesker mærker ikke de har følelser, eller skubber dem til side i livets travlhed, eller mekaniske hverdag. Det kan også være, at du er i et prestige miljø, i en direktion, ledelse, er chef, eller på anden måde afkræves en stor portion struktur og følelsesmæssig nedprioritering.

Vores følelsesmæssige oplevelser er en af de mest grundlæggende måder, hvorpå vi skaber prioritering, betydning og struktur. Det betyder ikke, at følelsesmæssige oplevelser ikke kan opleves kaotiske.

De følelsesmæssige oplevelser vi har, kan ikke være sande eller falske. De er subjektive, de er vores virkelighed, dét der ér. Derfor kan vores oplevelser ændre sig. Når vi f.eks. fordyber os i det følelsesmæssige, så opstår der en ny virkelighed for os, et nyt og dybere lag.

Oplevelser kan ikke betvivles, og man kan altid tale ud fra et ”jeg oplever”, som dels tager dit udgangspunkt alvorligt samtidig med at det levner plads til en andens ”jeg oplever”.

Vores oplevelser anerkendes ikke altid af andre mennesker – eller af os selv. Jo mere vi bliver i stand til at anerkende vores oplevelser og efterleve dét, der er, jo klarere bliver det for os, at det er præcis dét, vi dybest set agter, og dét, vi kæmper for. I os selv og hos andre. Jo mere vi efterlever autenticiteten i vort liv, jo mere kommer vi derfor i kontakt med den stærkeste oplevelse af selvværd, nemlig værdigheden.

Et sådan selvværd, en sådan agtelse og værdighed, en sådan autenticitet, har imidlertid en pris, nemlig det vi må give slip på for at beskytte værdigheden. Hvis vi af en eller anden grund ikke kan eller er parate til at betale denne pris, kan vi gå på kompromis med vores integritet. Det kan have store omkostninger, bl.a. lavt selvværd, angst, forvirring, utilfredshed, og en kronisk sorg over det tab, som man vælger skal foregå dagligt. Tabet af en selv, modsat det tab, som det ville have været at give slip på noget, som ikke var ægte. Vi undgår ikke tab i livet. Men tabet af sig selv er graverende for ens trivsel, og kan medføre svære depressioner og stærke følelser af ensomhed, tomhed, meningsløshed, svær stress, forladthed og en grundlæggende og dyb sorg, som kan mærkes som bl.a. tristhed, opfarenhed etc.

Vi kan forsøge at kompensere for disse tilstande ved at anstrenge os for at gøre noget, som andre gerne vil give anerkendelse på, uanset om det føles rigtigt eller forkert for os. Som en måde at holde fast i det, som man kender, og hvor man undgår at slippe noget, der ikke fungerer for en, hvis man er sand. Fortsætter man af en usand vej, undgår man ikke det faktum, at det at forlade sig selv er en meget ødelæggende smerte, der på mange punkter overgår det at blive forladt af andre. Den er langt mere diffus og selvdestruktiv, og hvor ydre svigt kan høre op, så kan det at forlade sig selv blive til et kronisk svigt, hvor kaptajnen på båden har forladt den synkende skude. Det der er tilbage på båden, er overladt til en hjælpeløshed og meningsløshed, som kun kaptajnen kan bringe orden i. Psykoterapi er metoden, som kan bringe kaptajnen tilbage, og få rettet skibet op, og taget lederskab for alle ombordværende. 

Den måde jeg praktiserer psykoterapi, coaching og parterapi på, nemlig at jeg lægger mig i selen for at yde støtte til at finde din/jeres egen sandhed, ved at vise, at jeg har tillid til dine/jeres kompetencer.

Når vi mødes støttende og fordomsfrit, og hører livets udfordringer oversat til et sprog vi kender, kan vi hjælpes til at være med vores virkelighed, og derfra udvikle vores forhold til den.

Men hvorfor er det vigtigt at få kontakt til sin sandhed?

At kontakte sin sandhed, er at mærke sig selv. At kunne kommunikere til sig selv og andre ud fra det man mærker er sandt (frem for gennem forsvarene), er ekstremt banebrydende for følelsen af samhørighed, mening, nærvær, styrke og afslapning/ ro. Ikke kun i det ”opsatte” udviklingsrum med en psykoterapeut, coach eller parterapeut, men som noget, der spreder sig ud i verden, fordi du har fået kontakt til dig selv og lært en ny form for personlig adfærd, der udspringer af den kontakt.

Jeg er p.t. ved at skrive på en bog om det autentiske menneske, som måske får titlen DET AUTENTISKE MENNESKE – Træf bevidste valg. En bog om at kunne skelne mellem sig selv og andre. En bog om grænser. En bog om at vide hvem man selv er og om spørgsmålet: er vi hvor vi bør være?. Den handler også om tomhed, om angsten for at fejle, fordi vi tror vi mister noget ved at være os selv og ved at lægge os fast på én ting blandt mange – eksistentialismens ulidelighed, som er stærkt aktuel i takt med, at tilbud og impulser vælter ind over os.

Her får du et lille uddrag om faserne fra barn til voksen, hvordan vi mister os selv, og hvordan vi igen huske, hvem vi er, og hvad der er vigtigt.