Vi kender alle til at have gode og dårlige dage.

På de gode dage er vi energifyldte og glade, på de dårlige dage er vi måske trætte og triste.

Mange mennesker har svært ved at slappe af, og hypertilstanden er den mest udprægede i vores samfund – og kan have depressioner som følgevirkning.

Politiken havde en artikel på baggrund af en megafon undersøgelse, der pegede på at 2 ud af 3 gerne vil have løn i stedet for at afholde deres 5. ferieuge, ligesom at de altid eller næsten altid er tilgængelige for deres arbejdsplads via mobil og mail. I samme avis samme søndag, stod nævnt at 35.000 danskere hver dag sygemelder sig med stress.

At arbejde med en hyper tilstand, er derfor også at arbejde indirekte med stress.

 

HYPERAKTIVITET OG DEPRESSION

Når vores normale svingninger, dem hvor vi kommer ud af dem igen, hvor der er bevægelse ud af polerne, taler vi om sunde svingninger. De behøver ikke nødvendigvis være behagelige. Nervesystemet kan være meget aktiveret, og krop og følelser i enten højt alarmberedskab eller frosset til og i dvale.

Når vi får en psykiatrisk diagnose, f.eks. depression, maniodepressiv eller ADHD, er der ikke mere tale om “sunde” svingninger, men svingninger, der fastfryser en i en meget yderlig pol og i en tilstand, der kan være meget invaliderende i ens hverdag.

Decideret hyperaktivitet er da også et skridt noget længere ude end en dårlig dag. Det er et mønster. Ligeledes kan man ikke kan tale om egentlig depressivitet over 1 enkelt dag, men over en periode, hvor vi er overvejende/konstant depressive.

– Depression er en længerevarende periode, ofte sengeliggende og medicinkrævende.

– Maniodepressivitet er en svingning mellem polerne depression og mani. Den er medicinkrævende, for ellers får den store følger for omverdenen og personen selv, da der handles meget overilet i de perioder, hvor man er manisk.

– ADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD giver som regel problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig. Tidligere blev diagnosen DAMP brugt herhjemme. Også ADHD behandles ofte med medicin.

 

BEHANDLING: MEDICIN OG PSYKOTERAPI

Selv om der her er tale om medicinkrævende tilstande, så kommer vi ikke uden om, at psykoterapi og kropsterapi er effektive mod svingninger i ens psyke, det være sig lette eller tunge tilstande. Særligt lette til moderate depressioner anbefales i dag af lægeverdenen, et psykoterapeutisk samtaleforløb.

 

DEN SOMATISKE PSYKOTERAPI I SAMTALEFORLØBET

Udfordringen i en hypertilstand er at få jordforbindelse, og fokus tilbage til sin egen krop (somatikken). Man svæver bogstavelig talt rundt med vindens hast til alt det ydre i omgivelserne. Den store energi, som fyres af eller bruges diffust, skal hives tilbage til personen, og give næring. For kommer næringen ikke, så brænder man ud, og så er vi i den depressive tilstand.

Den somatiske (krops) del af psykoterapien har det formål at give ro til nervesystemet, så det kommer i balance. Tænk på en kurve, der farer op og ned. Kroppen og nervesystemet har brug for en mere lige udgående og stabil linje for at kunne styre energien, og livs vitaliteten.

Vi lever på jorden i vores krop – med hovedet oppe. Det er vores ben, der flytter vores krop, på baggrund af det vores krop (vi som mennesker) har brug for. Vi bruger også ordsproget “med hovedet oppe og benene på jorden” som udtryk for en god tilstand, hvor vi kan orientere os, og det går godt.

Ser man det modsatte for sig: benene op og hovedet ned, så siger det billede alt om, hvor meget man løber uden at nå nogen vegne, og hvor belastet hovedet er, og hvor svært det er at orientere sig dernede.

Det er essentielt, at man har jordforbindelse og kan lytte indad og udad i harmoni, med på den ene side det ydre rums mange impulser, og på den anden side det indre rums mange impulser.

 

KURSER OG GRUPPETERAPI

Når man er depressiv eller hyperaktiv, så er det tilstande, som alle mennesker kender til. Vi kender alle til at være depressive, i sin milde form kalder vi det trist eller melankolsk, og i den tunge ende kalder vi det svært depressiv. Er man svært depressiv eller moderat depressiv, så vil jeg anbefale at vælge en gruppe i psykiatrien, f.eks. på Stolpegård i Vangede ved København. Du kan også ringe og tale med mig, om hvor du er. Er man lettere depressiv, så er vi i det område, hvor det kan være vigtigt at se, at man IKKE er syg syg, men i en livsfase, som rigtig mange mennesker kender til. For netop ikke at sygeliggøre, så er gruppeterapien lagt ind i selvudviklingsgruppen “det autentiske menneske”, som også indeholder de tematiske emner fra gruppeterapi gruppen.  Se mere her