ressourcer i livet

Livet er en udfordring, en læreskole, hvor der kan blive brug for en del oprydninger, når der er opstået for meget rod. Og hvor henne lærer vi så at gøre rent, bruge kost, børste, støvsuger og tæppebanker? Eller er det ikke noget vi bare kan automatisk? Det er jo ikke er en videnskab at gøre rent?

Ja og nej.

NEJ:  Når der kommer for meget rod, kan det blive nødvendigt med et rengøringshold, der rykker ind og rydder hytten for mange års skrald og ophobede ting. Der kan blive brug for en lasbil til at køre det bort, og måske en kran til at hente det ud. Derfor kan vi have brug for selvudvikling, der også understøtter, når der er tale om mere forfinede rengøringsprocesser.

JA: Vi har mange medfødte ressourcer. Det meste kommer til os, hvis vi tror på, at vi har disse ressourcer. Et barn lærer f.eks. at gå og tale, selv om det kan virke som en meget svær proces, når barnet er helt spædt.

Så ressourcer er ….. ressourcefyldte … og allerede til stede boende i mennesket. Udfordringen består i at trække dem frem, og anvende dem som modvægt i de situationer, hvor vi føler os ressourcesvage. Når vi føler der er noget galt, så vend bøtten på hovedet, og få øje på fordelen i situationen, altså det der opleves meningsfyldt, hvis du ser lidt efter i bunden af bøtten. Det som definerer dig, fordi du oplever det du gør, og tackler det på den måde du gør.

Er du f.eks. særligt sensitiv, så vil du måske føle at du ikke kan det samme som andre. Til gengæld mærker du nuancer i din krop og følelser, som ikke alle mennesker er opmærksomme på. Det kan være generende – hvis man gør det forkert. Du lærer ihvertfald at sætte grænser for at tage vare på følsomheden. Det er ikke så lidt endda.

At finde en ressource er at flytte fokus eller position fra en uhensigtsmæssig adfærd til en adfærd, der er en ressource i en given situation.

Så der er en række ressourcer vi kan trække på i vores voksne liv, netop når tingene synes umulige at “knække”, og vi mister håb og klarhed. Fastlåstheden, som ligger i et svært dilemma, rummer muligheden for at få øje på en polarisering i vores syn, så vi kan lære at perspektivere og integrere yderligheder, så de blandes med nuancer og mere tolerance. Vi lærer så at sige, at knække koden og åbne en dør, hvilket er en fantastisk evne at lære og bruge fremover.

Her kommer nogle eksempler på indre positioner/polariseringer, som vi kan trække på:

Indre mand/kvinde

Indre voksen/barn

Smerter/behagelig kropsfølelse

Forvirring/klarhed

Tomhed/mening

 

Læg mærke til, at der er tale om dualiteter. Og begreberne ressource og svaghed er også dualiteter, eller vi kunne kalde dem modpoler.

Forestil dig et pendul, der svinger. Har det mistet evnen til at svinge, er det gået i stykker. Svinger det for vildt, er det også gået i stykker. For det perfekte pendul, der virker, svinger i en stille og rolig rytme og følger nuet. Og således er det også med de indre ressourcer, som opstår, når polerne i os er i balance, og vi kan gå ind og ud af dem – alt efter hvad der i hensigtsmæssigt i en given situation.

Det er fleksibiliteten og bevægeligheden, der er ressourcen.

Åbner vi en dør til de yderligheder, der bor i os, trækker vi på en enorm livsressource og kraft. Forviser vi bestemte poler og egenskaber i den ydre verden, forviser vi samtidig dele af os selv. For det hele bor i, hvis vi tør opdage det. Indtil da ligger det henlagt i skyggen, og arbejdet med sine skyggesider er derfor centralt i det meste psykoterapi.

Skyggearbejde vil ikke kun gøre en mere hel. Man vil også opleve at erobre en større autenticitet i sine valg, i sin måde at leve på, og måden at være i relationer på. Autenticitet er en kæmpe ressource, fordi vi faktisk oplever allermest smerte, når vi ikke er autentiske.

Når vi ikke kan være autentiske, har det at gøre med en eksistentiel angst, og den kontrol, som er nødvendig for at undgå den værste angst. Kan vi lære at være trygge ved at smide lidt kontrol, så vil det lille slip medføre en hengivelse, der sætter positive ringe i vandet, da livet nu kan komme til, og vi kan VÆRE.

MENU