skjul menu

traume

Et traume hæmmer et menneskes selvbillede (indskrænkning, fastlåsthed), samt dets evne til selvregulering og til kontakt med sig selv og andre. Konsekvenserne er en enorm nedsat vitalitet, som er en meget almindelig tilstand, der ligger som en skjult dimension bag de fleste psykologiske og rigtig mange fysiologiske problemer.

Ofte finder man frem til et traume via andre svære tilstande og følelser, f.eks. angsttilstandedepressions- og hypertilstande, fibromyalgi, skam og skyld, de mere ubevidste svigt, kronisk lavt selvværd, kronisk træthedssyndrom, sensitivitet, langvarig stress, hypokonderi mv.

Et traume er altså ofte pakket ind i andre tilstande. Kigger vi ligeledes på årsagerne til, at et traumets opstår, så er det mindst lige så komplekst at afdække, som det var at opdage, at der er tale om et traume. Et traume rummer i princippet en sump af muligheder for, hvad der forårsager traumet.

At et traume kan være svært at opdage, forklares nok bedst med, at årsagen ikke altid er synlig, hvilket f.eks. kan ses ved nogle udviklingstraumer. Har der i ens fortid ikke været nogen synlige svigt (fra forældrene), så forbliver den psykologiske belastning, man kan opleve, uitalesat, uden en stemme med ord vi forstår, men med masser af uforståelige symptomer.

Sådan er essensen i et traume. Noget dybt, noget som advarer os kropsligt og psykologisk, selv om faren er ovre. Nogle er selvfølgelig meget akut ramt, og har derfor et sprog for den udløsende begivenhed, samt følgerne af den. Men rigtig mange lever med et traume uden at vide, at det er det, der er på spil. Har man f.eks. en udpræget meget stor selvtillid, er det de færreste, der tænker, at der kan være tale om et traume. Men usædvanlige positioner kan dække over en kompenseren og et forsvar mod en underliggende skjult følsomhed, som stammer fra et egentlig traume.

Ved et traume ser man især oversensitivitet og vagtsomhed som fremherskende symptomer. For et kronisk alarmeret nervesystem med baggrund i et traume, vil medføre en ekstrem følsomhed over for påvirkninger relateret til traumets indhold. Er der tale om et svigt, vil man være årvågen for, om man svigtes på netop den måde, man blev det engang, og i de situationer, hvor det forekom. Denne alerthed overbelaster kroppen og stresser den kronisk, hvilket kan give mange sygemeldinger, udfalden fra arbejdsmarkedet, førtidspension, isolering etc. For man er i den på overarbejde. Og man kan virkelig blive ”overophedet” i perioder.

Det kan sammenlignes med en antenne, som opfanger i alt for mange signaler og i for store doser. Derfor brændes antennekablet af. Herefter magter antennen ikke at fungere normalt, og at opfange og viderebehandle informationer, der sendes til den. Antennen er symbolsk den menneskelige organisme. Her har vi nervebanerne til at transmittere det, som hjernen opfanger af information. Og ved et traume er nervesystemet i ubalance, og organismen (både krop og følelser) vil køre op og ned efter omgivelsernes og traumets responderende input. Små som store.

BEHANDLING AF ET TRAUME

Derfor er det også via kroppen, at traumet skal bearbejdes. Nogle starter deres voksne liv med at bearbejde et enten erkendt eller uerkendt traume med kognitive rationelle metoder så som positiv psykologi, coaching og kognitiv adfærdsterapi. Da vil man have fået en eller anden form for bevidsthed i hovedet om, hvor skoen trykker (hvad såret består i). Men bevidstheden behøver ikke omfatte forståelsen for ens traume, lige som at bevidstheden sandsynligvis ikke vil være nået kroppen, som stadig cykler rundt med ubalancer i nervesystemet.

I de meget konkrete situationer, hvor traumet farver en allermest og overtager vilje og handling, kan man se følgende instinktive handlepositioner:

1) KÆMP

2) FLYGT

3) FRYS

Kæmp er egentlig den mest frisættende reaktion, da man får reageret. Men er man låst fast i reaktionen, og gentager den efterfølgende igen og igen i ens måde at leve på, så kan det være meget anstrengende at leve.

Flygt er når man instinktivt trækker sig, når der er fare på færde. Andre kan opleve det meget svært at nå personen, som trækker sig ind i sig selv, eller som måske pludselig begynder at tale meget om dit og dat på en upersonlig måde. Og personen selv, vil også opleve, at han/hun mister sig selv, fordi flugten også indbefatter at forsvinde fra sig selv og livets begivenheder.

Frys er, når man går helt i stå, og når ens krop evt. fryser, og man bliver kold og ens kropssprog bliver dødt. I denne position kan man føle sig total tom, uden mening, uden følelser. Ja man er nærmest følelsesløs. Og det siger sig selv, at det skaber problemer i kærlighed og andre relationer og i en selv, fordi man ikke kan mærke sig selv, sine impulser, følelser og behov.

Alle 3 reaktionsmønstre er grundlæggende en undgåelse af noget, der ryster ens organisme. At bearbejde et traume handler ikke om at genleve det, der rystede en og som man undgår, men om KORT at mærke og stifte bekendtskab med rystelsen i periferien, for så at opleve hvad man får lyst til af reaktion, for at forløse og at italesætte impulserne til de forskellige reaktioner. Mange sidder fast i et reaktionsmønster, og essentielt for helingen er symbolsk bevægelse i form af et alternativt handlemønster, og afspejlet med konkret bevægelse i kroppen. Efterhånden vil man opleve, at der automatisk bliver flere reaktionsmuligheder, og at man kan vælge og derfor ikke sidder fast. Og imens heles traumet, fordi nervesystemet beroliges, i et trygt miljø hos en terapeut, hvor man berører det, man ellers helst undgår (men altså også sidder fast i). Det er ligesom en boomerang – det man flygter fra, det rammer en i hovedet igen og igen.

Når man kan gå ind i reaktionerne og undersøger tilstandene, så bliver det muligt at identificere og komme nærmere, hvad traumet består i.

Der kan være god grund til at tage et traume alvorligt, fordi ens liv kan spildes væk med ikke at være glad, at føle præstationsangst, være hyperaktiv, have lavt selvværd, være stresset, syg, sorgfuld, presset – prøv at spørge dig selv, hvilken tilstand du ikke trives med nu. Du er vigtig, og du kan få flere valg, hvis du arbejder seriøst med et traume, som fastlåser dig.

Vil du læse mere om traumer, så kan Peter A. Levines bog “væk tigeren” anbefales. Denne bog bruges som teoretisk fundament for professionelt arbejde med traumer. Peter Levine har udviklet en meget anerkendt metode til kropslig guidening ind i rystelserne, kaldet SE metoden (somatic experience), og den er et fantastisk effektivt redskab til på en rolig og blid måde at nå de rystelser, som vi helst ellers undgår – og at hele dem. Du kan læse mere om den kropsterapi, som jeg udfører som kropsterapeut.

Også NARM (Neuroaffektiv Relationel Model) er en metode, der integrerer både en kropslig og psykologisk tilgang i behandlingen af f.eks. lavt selvværd, skam og konstant selvkritik, men dur´til de fleste emotionelle problemstillinger. Metoden inddrager en persons fortid, men lægger vægt på at arbejde med det nuværende øjeblik og fokusere på klientens råstyrke, ressourcer og resiliens (livskraft, livsmod) med det formål at integrere den oplevelse af kontakt, som er afgørende for kroppen, psyken og evnen til at relatere til andre mennesker.

Skriv til katbo@coachcare.dk med spørgsmål eller hvis du ønsker at booke en tid til psykoterapi/kropsterapi.